IC Electric A/S frasælger afdeling for privat ventilation og varmepumper

Pr. 1. november har IC Electric A/S solgt vores afdeling for privat ventilation og varmepumper til Jysk Ventilation & Køleteknik ApS.

Beslutningen er truffet for at styrke vores strategiske fokus på kerneområderne inden for industri, erhverv, automation og el-installationer.

Som en del af overtagelsen følger medarbejdere, kundekreds og varelager med til JVK, og overgangen håndteres løbende for at sikre stabil drift for kunderne.

Samtidig har vi indgået en samarbejdsaftale, hvor JVK fremover håndterer ventilation og varmepumper for IC Electrics industrikunder, mens IC Electric står for el og automatik i forbindelse med JVK’s projekter.

På den måde fortsætter vi et fagligt stærkt samarbejde, som begge virksomheder kan stå inde for.

Valget af JVK bygger på et værdimæssigt match og et fælles ønske om at give kunderne den bedst mulige service – både nu og i fremtiden.

IC Electric A/S frasælger afdeling for privat ventilation og varmepumper
IC Electric A/S frasælger afdeling for privat ventilation og varmepumper